Kapivar

Jeg har læst The Midnight Library og On Earth We’re Briefly Gorgeous. De er begge fine bøger, men ikke anbefalingsværdige. I går fik jeg læst de første seks kapitler af Outlander, og det slår mig at der nærmest ingen forskel er på bogen og TV-serien, hver scene i bogen er gengivet på skærmen.

I forhold til elitesport så snakker vi om et forsvindende lille antal af atleter. Der var kun en enkelt transkønnet atlet i de olympiske lege. Hergie Bacyadan er biologisk kvinde og har ikke været igennem hormonterapi, og fik derfor lov til at bokse i kvindernes liga. Det har der dog ikke været debat om, nok fordi hun røg ud ret tidligt. Jeg kan ikke se hvorfor det skal være en stor politisk debat, det burde være op til hver enkelt sportsliga at ligge retningslinjer som sikre en retfærdig konkurrence, hvilket de så også bør gøre.

Der er ikke noget troværdigt bevis for at Iman Khalif skulle være andet end kvinde. Den russiske sportsorganisation som forbød hende fra at konkurrere i kvindeboksning gjorde det først efter at hun havde vundet over en tidligere ubesejret russisk bokser, og der er meget der tyder på at korruption nok har spillet en større faktor end biologi. At bruge dem som kilde er helt hen i vejret. Om de olympiske lege burde have foretaget deres egen test er anden sag, og her vil jeg anbefale en nylig episode af Genstart hvis du er interesseret i emnet.

Marie Bjerres argument for at kønsdebatten overskygger andre emner er ret langt ude, når det stort set kun er højrefløjen som bringer det på bane. Hvis hun mener at det er et problem at debatten fylder så meget, hvorfor så skrive en kronik om det? Når man søger på kønsidentitet i DR Lyd er det godt nok ikke særlig mange relevante episoder der dukker op, og generelt er det ikke min opfattelse at det fylder særlig meget i den danske debat. Det er selvfølgelig noget andet i udlandet, hvor republikanerne bruger det til at piske en stemning op i deres valgkamp.

Smart. Det er faktisk en udmærket måde at kæmpe imod datamisbrug. Det er noget jeg kommer til at gøre bevidst fremover, især på platforme hvor jeg betaler for adgangen til sprogmodellen. Det kan godt være at det er private virksomheder, og der står i deres Terms of Service at de vil bruge min data til at træne modellerne, men når de på den måde misbruger data (både fra deres brugere og gennem crawling), så mister de også retten til at kommercialisere deres produkter. At fremvise hykleriet på den her måde er faktisk en ret effektiv form for civil disobedience, endda uden at det skader enkeltpersoner. Men det virker så også kun hvis “rettighedshaverne” står frem med artikler som den her.

(Jeg har ikke læst artiklen på grund af paywall, og denne kommentar er skrevet i følelsernes vold.)

Jeg er lidt sent på den, men her er de kanaler hvor jeg aktivt er opmærksom på nye videoer, eller hvor jeg ser de fleste af de videoer de udgiver.

De fleste kanaler på listen er relevante for et bredt (nørdede) publikum, men den mest undervurderede og anbefalingsværdige er Posy med 315K abonnenter. Korte videoer, typisk om teknologi, med et stort fokus på cinematography. Udover at emnerne er interessante så er videoerne i sig selv kunst, der er et enormt godt sammenspil mellem det visuelle og lyddesignet.

Svinekød og kyllingekød belaster meget mindre. Kyllingekød er det bedste, og fisk belaster også væsentlig mindre

Hvordan er det egentlig med fisk? Det kan godt være at det belaster klimaet mindre, men der er konstant nyheder om miljøproblemer relateret til fiskeri (overfiskeri, bundtrawl og lignende). Vi har selvfølgelig kvoter i Europa, og man kan gå efter MSC-certificerede varer, men er det nok til at det er bæredygtigt?

Det var godt nok en uambitiøs rapport, som overhovedet ikke formår at fokusere på de relevante faktorer i diskussionen. Når der bliver klaget over løn i relation til arbejdsvilkår, så hjælper det jo ikke noget bare at producere en rapport hvor man sammenligner på baggrund af LEU (ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau).

Man kunne eksempelvis have undersøgt de forskellige faggruppers arbejdstider, både i forhold til forudsigelighed og fordeling henover døgnet. Det ville også have været relevant at afdække arbejdsvilkårene gennem “trivselsundersøgelser”, hvor man blandt andet kunne se på selvrapportering af stressniveauer, og hvordan det varierer mellem faggrupperne.

Idékataloget som bliver præsenteret i rapporten er gentagende og ukonkret, og består primært af opfordringer til at løndannelsen skal ske på baggrund af diverse indikatorer, samt styrke grundlaget for lokal løndannelse.

Når der er blevet brugt to år på sådan en rapport kunne man godt have højere forventninger.

Her er den mest relevante graf fra rapporten, hvis det skulle være af interesse: