Det er en anden måde at sige at sammenhængen er så tydelig, at de er overbevist om at det er luftforurening der skader hjernen.
Men uden faktisk at bevise biologisk hvordan specifikke stoffer skader specifikke hjernceller helt konkret, så kan statistikken aldrig bruges som et endelig bevis.
Det er meget normalt med korrelations studier, de kan aldrig bevise en egentlig kausalitet. Men hvis korrelationen er overordentlig tydelig, og der virker logisk at sammenhængen skulle være der, så er det sandsynliggjort tilstrækkeligt til at man bør handle på det.
Ergo, det er noget vi bør handle efter, fordi indicierne er så overbevisende.
Har de kontrolleret for ressourcestærke familier? Min tankegang er at områder med luftforurening er billigere områder, så en anden forklaring kunne jo være at det er mere ressourcesvage familier der bor i de områder, mens de ressourcestærke familier bor i områder uden luftforurening. Men jeg antager at de har kontrolleret for det.
Men jeg antager at de har kontrolleret for det.
Det er generelt en dårlig idé, specielt med denne type studier, som ser udelukkende på statistik. De er nemlig meget nemme at misbruge til at styrke en agenda, fordi man nemt kan gemme alt muligt i tallene ved at undlade at kontrollere for visse ting. Statistik bruges desværre langt oftere til at fremme egne pointer fremfor at afdække objektive tendenser.
Ikke umiddelbart, men de kontrollerer (cirka, der er lidt mere kød på deres metode-afsnit) for følgende:
We controlled for sex and school year in Model 1. We further adjusted for the individual’s characteristics: maternal age, country of origin, maternal education and income, and parity in Model 2. In the two models, we included a random intercept for each school to take into account the high correlation of GPA within a school (proportion of the random intercept variance: 10.0 %), and therefore, we did not further adjust for variables of the school characteristics in the model. We also examined subject-specific grades (Danish literature, Danish writing, English, mathematics, and natural sciences) associated with 16-year-long cumulative exposure to air pollution.
We identified susceptible populations to the adverse effects of 16-year-long cumulative exposure to air pollution on academic achievement by investigating effect modification by sex, mother’s country of origin (Danish vs. non-Danish mothers), small for gestational age (no vs. yes), parity (0 vs. 1+), maternal education (high vs. low), maternal income (low vs. high), maternal smoking during the pregnancy (never vs. ever), and population density (low vs. high)
Så de kigger på en masse ting. Bl.a. nogle ting man plejer at associere med ressourcestærke familier (høj/lav uddannelse hos moderen, moderens indkomst, osv). Men som @Grippler@feddit.dk også nævner: at “kontrollere” for noget er ikke nødvendigvis godt eller tilstrækkeligt. Nogle gange kan det faktisk give mening at udelade variable for at undgå bias
Ja det er jeg egentlig med på - de er overbeviste om at luftforurening skader hjernen, luftforurening er skidt og vi skal gøre (det er der vel næppe nogen der var i tvivl om?) - men det er deres korrelation, som jeg synes er lidt far fetched. Der er så mange faktorer udover det kognitive (som må være det de hentyder til ifht. skader på hjernen), der påvirker karakterer. Det føles mest af alt som en hook, der skal understrege hvorfor vi skal handle, snarere end en afgørende korrelation.
Men omvendt, hvis det betyder, at vi gør noget aktivt for at forbedre luftkvaliteten, er det kun positivt.
Her er direkte link til studiet (der er open-access yay): https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412024000862
Der er også et (halv-dårligt) billede af, hvor luftforureningen er størst:
Jeg synes ikke umiddelbart jeg kan se, at der skulle være en klar sammenhæng mellem, hvad man normalt anser som socioøkonomisk pressede områder og så koncentrationen af partikulater.
Jeg bed dog selv mærke i, at der ikke er en ensartet effekt henover fag: Matematik og naturvidenskab er langt hårdere ramt end f.eks. dansk og engelsk. Men måske siger det mere noget om, at disse fag kræver meget forskellige evner af eleverne?
Ah fedt, tak for link, jeg burde nok kigge nærmere på det egentlige studie.
Udfra billedet: Så piger med anden etnisk oprindelse end dansk er dårligere til matematik, fysik og kemi hvis der er høj luftforurening? Eh.
Hahaha, nej, jeg tror ikke det skal forstås koblet. Matematik over dansk, piger over drenge, og anden etnisk herkomst over etnisk herkomst. Her forstås “over” som, at det slår hårdere ud på den gruppe. Jeg tror ikke nødvendigvis at de grupper overlapper
Og hvis det var en joke:
Hehe det var et sted midt imellem: en joke og en frustration over datapræsentationen, fordi den kunne læse som om der var et overlap 😊
Man kan vel sige at billedet underbygger Århusianerhistorier - og jyders tendens til at se ned på sjællændere :)
Fordømt!
Det er klogere mennesker end jeg, som har lavet studiet, men jeg synes alligevel det virker mærkeligt, at de mener at kunne sige så skråsikkert, at der er en direkte sammenhæng mellem luftkvalitet og karakterer. Specielt dette direkte citat virker lidt selvmodsignede:
»Vi kan aldrig bevise, at høj luftforurening er den direkte årsag til ringere karakterer, men vi kan se, at der er en klar sammenhæng. Dette studie er et godt bidrag til forståelsen af, at høj luftforurening skader hjernen«, siger Steffen Loft.
Referat af teksten:
- Et stort dansk studie fra Københavns Universitet viser en klar sammenhæng mellem luftforurening og elevers karakterer i folkeskolen.
- Forskere har undersøgt data på over 785.312 børn fra 1989 til 2005 fra 1.200 skoler i hele landet.
- Studiet fandt, at elevernes karaktergennemsnit kunne være en hel karakter højere, hvis luftforureningen var mindre.
- Luftforurening kan have en større effekt på karakterer i naturfag og matematik end i sproglige fag.
- Børn af lavtuddannede forældre er mest påvirket, men der ses også en effekt hos børn af højtuddannede.
- Piger er mere påvirkede af luftforurening end drenge.
- Studiet indikerer også, at luftforurening påvirker den kognitive udvikling, især i de tidlige år.
- Luftforureningen er generelt for høj i hele Danmark, og det vil sandsynligvis først være omkring 2030, før niveauet når anbefalinger fra WHO.
- Studiet er blevet rost for sin omfattende og detaljerede tilgang, og det anses for et vigtigt bidrag til forståelsen af luftforureningens konsekvenser.