ifølge Niels Overgaard giver tankegangen nogle konkrete værktøjer til at kunne acceptere det faktum, at verden er uretfærdig, at vi alle skal dø, og at vi skal leve i overensstemmelse med naturens indretning. Gør man det, bliver livet bedre, er tanken.
Livet bliver ikke bedre af at man glemmer verdens problemer. For en selv måske, men det er en selvisk måde at tænke på synes jeg. Med den indstilling kommer vi aldrig til at få et bedre samfund end det vi har nu. Hvis vi accepterer at verden altid er uretfærdig, så er der ingen grund til at prøve at gøre verden mindre uretfærdig.
Stoicisme er super populært i manosfæren, og blandt incels, fordi “naturens indretning” for de filosoffer, der grundlagde stoicismen var at kvinder er rettighedsløse, og værdiløse der står under manden på alle måder. Det er som om at hvis noget er fra det antikke Grækenland, så bliver det ukristisk accepteret som værende ren visdom.
Jeg benægter ikke at Stoicisme kan bruges til at kategorisere og håndtere ens problemer, (særligt personlige anliggender som f.eks. dødssfald), men jeg synes ikke man kan overføre stoicismen 1-1 til vores moderne, globaliserede verden. Her er mine forslag til et par “stoiske” principper i den moderne verden, som jeg forsøger at efterleve og som hjælper mig til at
-
Livet er uretfærdigt, jeg må prøve at gøre det lidt bedre, hvor jeg kan (f.eks ved at være venlig, hjælpsom og ærlig overfor andre mennesker).
-
Det er så vidt jeg ved et vilkår at jeg skal dø. Jeg må hellere få mest muligt ud af mit liv, og ikke bruge energi på uvæsentlige ting (f.eks. rigdom, magt og status).
Ja, det er super generelt, men det er det også nødt til at være, fordi vi har forskellige værdier. Der findes ikke nogen statisk “naturens indretning”, som vi altid skal efterleve. Vi er nået til et udviklingsstadie, hvor det der var naturens indretning dengang stoicismen kom til, i dag vil være en utænkelig måde at indrette samfundet på.
Livet er uretfærdigt, jeg må prøve at gøre det lidt bedre, hvor jeg kan (f.eks ved at være venlig, hjælpsom og ærlig overfor andre mennesker).
Men er det ikke også fx Marcus Aurelius’ pointe?
Her i en gammel oversættelse:
Thou sayest, Men cannot admire the sharpness of thy wits.- Be it so: but there are many other things of which thou canst not say, I am not formed for them by nature. Show those qualities then which are altogether in thy power, sincerity, gravity, endurance of labour, aversion to pleasure, contentment with thy portion and with few things, benevolence, frankness, no love of superfluity, freedom from trifling magnanimity. Dost thou not see how many qualities thou art immediately able to exhibit, in which there is no excuse of natural incapacity and unfitness, and yet thou still remainest voluntarily below the mark?
Jeg har aldrig læst det som en accept at “naturens orden”, men en opfordring til at fokusere på de ting man selv kan kontrollere. Jeg har en bedre oversættelse derhjemme, men synes det er svært at finde noget der ikke er uigennemtrængeligt engelsk online :)
Edit:
Lidt bedre:
V. No man can admire thee for thy sharp acute language, such is thy natural disability that way. Be it so: yet there be many other good things, for the want of which thou canst not plead the want or natural ability. Let them be seen in thee, which depend wholly from thee; sincerity, gravity, laboriousness, contempt of pleasures; be not querulous, be Content with little, be kind, be free; avoid all superfluity, all vain prattling; be magnanimous.
Godt indspark.
jeg synes ikke man kan overføre stoicismen 1-1
Det har været min oplevelse med alle filosofiske tankegange jeg nogensinde har lært om, vil jeg påstå. Alting er kontekstuelt og kommer an på situationen. Det er ikke alle råd der kan anvendes altid og nogle råd er forældede. Men der er nyttige ting at trække ud af forskellige tankegange og om ikke andet bliver man bevidst om andre måder at tænke på, uanset om det så er en god eller dårlig tankegang. Det vil hjælpe når man selv skal tænke over sit eget filosofiske standpunkt.
-
Jeg prøver at få mine børn til at dyrke stoiske tankegange. Jeg gør det også selv.
Hvordan lærer du dine børn den slags? Jeg tænker bare, er det ikke svært at få dem til at tænke så abstrakt? Hvor gamle er de?
De er 13 og 15. Så selvom det abstrakte godt kan være lidt svært, så er de til at tale med :)
Prøver at få dem til at se lidt youtube videoer, og så prøver jeg mest at snakke med dem ting, når der er noget der går dem på. Hvor meget energi de skal putte i tankerne, hvis det ikke er noget de reelt har indflydelse på. Hvordan de ikke kan bestemme hvad andre mennesker siger eller gør.
Jeg synes det er vigtigt at de forstår, at de ikke kan ændre på hvad andre mennesker gør, og hvordan andre mennesker ikke bør have indflydelse på deres følelser og tanker.
Det er ikke så tit man ser filosofi blive diskuteret i nyhederne. Det kunne man måske godt bruge lidt mere af :)
